Julen begynder tidligt..

Det her er et indlæg om jul i oktober og jeg skammer mig ikke det mindste!

Julen begynder tidligt her hos os, fordi vi gerne vil have lavet så meget som muligt selv, når vi kommer til juleaften. Det betyder, at der allerede er syltet kirsebær til risalamandens kirsebærsovs (+ frosset nogle ned, fordi konservering uden atamon godt kan gå lidt galt). Ribsgeleen er også lavet og puttet i facetterede glas, så det ligner små juveler. Æblerne skal lige om lidt tages ned fra vores Belle de Boscoop-træ og lægges til opbevaring, og havtornene skal samles, så vi har noget at putte i de fyldte chokolader til december. Jeg er muligvis også kommet til at lave årets første gløgg-ekstrakt (som er en undervurderet drik, fordi vi i mange år har insisteret på at bruge den færdiglavede fra papkartoner med sure rosiner i – det er simpelthen ikke ok). Prøv selv denne her fra Klidmoster – den er nem og uden alkohol, indtil du putter den i rødvinen og kan derfor blandes med noget alternativt, hvis det skal være alkoholfrit (et lille nik til de kommende mødre med store maver og de, der skal køre hjem).

Det lyder måske som meget forberedelse og meget at holde styr på, men det begyndte i det små. Allerede da vi boede i København elskede jeg at lave honninghjerter baseret på en fordej, der har haft tid til at udvikle smag – her skal fordejen gerne stå i flere måneder for at blive rigtigt god. At vi i år har lavet fordejen af økologisk stenformalet mel fra Kragegården ikke langt herfra, blandet med vores egen sommerhonning, det går langt over min forstand, og jeg glæder mig som et lille barn til at spise de honningkager til jul. Så fremt det ikke ender som i sidste års katastrofe, hvor en dej på hvedemel forrådte mig og lavede en klistret masse, som var svær at redde – selv med den gode chokolade.

Jeg har af flere omgange brugt Camilla Plums opskrift fra bogen “Jul” (som jeg elsker), som er baseret på rugmel, men ville gerne tilføje lidt mere fugt – deraf sidste års misere, hvor Claus Meyers opskrift på udelukkende hvedemel overraskede mig grumt. Lad os bare sige, at den bløde dej ikke kunne overleve husmodertrikket med at putte toastbrød ned i dåsen sammen med honningkagerne for at blødgøre dem…

I år prøver jeg med halvt rugmel og halvt hvedemel og så krydser jeg fingre for at det funker.

Advertisements

Et helt nyt liv er blevet hverdag…

…og jeg finder lige pludseligt, at jeg har holdt pause fra bloggen i snart halvandet år. Det betyder samtidig også, at der nu er enormt meget at skrive om, for vi har ikke bare høns nu, vi har udruget vores egne kyllinger i flere hold. Vi har også ænder og gæs. Og bier, som en dejlig mand kaldet Aksel fra Ringe og Omegns Biavlerforening, kom forbi med en dag. Og vi har anlagt en køkkenhave på 600 kvm, som skal være økologisk, hvilket betyder at vi (mest David) forsøger at bekæmpe kvikgræs med håndkraft. Vi har haft tusind drømme og planer og lavet dem om tusind gange mere og igennem alt det, har jeg lært enormt meget om at give slip og give tid. Og næsten allerdejligst, så har vi lært vores naboer at kende og hold nu magle, hvor er verden fyldt af dejlige mennesker.

Stay tuned – Jeg bliver ikke væk så længe denne her gang.

wpid-wp-1438152483975.jpeg

Krudt siger også hej.

En verdensklasse suppe…

…men også en suppe, som tager lidt arbejde. Og som i hvert fald ikke, på nogen som helst måde, er en slankeret.

David lavede denne suppe den anden dag. Hans måde at lave mad på er at kigge på en 4-5 opskrifter, finde dem alle for dårlige og finde på sin egen ud fra dem. Det er som regel godt, men denne gang blev det RIGTIGT godt, så jeg skyndte mig at få manden, der er notorisk modvillig overfor at dokumentere en opskrift, til at skrive den ned. Der er ingen billeder til, for det var ikke et planlagt indlæg, men suppen skal være gullig. Sådan. Så ved du det.

Det er lidt provokerende, at opskriften starter med “hvad man nu har af grøntsager”, men vi har som regel en del liggende, fordi vi ikke kan gå forbi en grøntsagshylde uden at blive grådige. Vi har også altid en masse gode krydderier fra Asa Trading, som ligger i Torvehallerne og som heldigvis også har webshop. Det hjælper alt andet lige. Plus chorizo (20 kroner i Netto) og bacon i fryseren, som geniale smagsgivere. Pointen er dog, at hvis du ikke har halvdelen af ingredienserne, så prøv med nogle andre – det kunne blive skidegodt.

David kan forresten finde på at putte citronskal i ALT og jeg er efterhånden blevet en smule skeptisk (seriøst i frikadeller!?), men det passede smukt ind denne gang.

Jeg giver ordet til David:

Gulerodssuppe

Hvad man nu har af grøntsager osv. i huset. Jeg brugte fx

Olie
1⁄4 hvidkålshoved
6 store kartofler
4 mellemstørrelse hvidløg
4 skalotteløg
1 almindelige løg
5 forårsløg
1/4 fennikelknold
3-4 stænger bladselleri
1 stump chorizo
6 mellemstore fintrevne gulerødder
1 spiseskefuld ingefær
2 chilier
1 kvist rosmarin
4-5 blad salvie
3-4 kvist timian
2 kvist citron timian
Skal fra 1⁄4 citron
1 spiseskefuld karry uden for megen top samme skefuld af paprika
Hønsefond – så meget man nu synes, samt fløde

Efter purering

2 fintskårne gulerødder
1 halv pose frosne edamamebønner
1 stort blad fenikkel
1 stor stang bladselleri

Anretning

Ricotta, citronskal og bacon

Fremgangsmåde

Hak alle ingredienserne.

Hæld olie op i en gryde – når det er godt varmt, så på med hvidløg, ingefær, citronskal, chili, rosmarin, salvie og timian. Smid karry og paprika på også – strø det ud på bunden af gryden, så det kan blive brændt lidt af. Undlad at røre for meget i karry og paprika, mens der røres i de andre ingredienser.

På med løgene, fenikkel, giv dem en sving om sammen med de andre ting et par minutter, og derefter på med hvidkål, kartofler. Fyld vand på, så det dækker. Skru ned for varmen og lad det så at hygge sig.

Giv det en 45 minutter og rør rundt engang imellem.

Skær chorizoen i mindre stykker og smid den på en varm pande og giv den en tur der. Når den har fået lidt kulør, så over i gryden med den. Man kan passende skære baconen ud i tern nu og smide den på panden nu.

Når kartoflerne osv i gryden er møre, så hæld indholdet af gryden op i et dørslag og mos den igennem og ned i en gryde. Tag lidt af gangen, det er nemmest.

Når det hele er blevet pureret, hæld det tilbage i gryden, tilsæt hønsefond. Hvis suppen bliver for sjasket, så lad det koge lidt ind.

Når man synes, den er ved at være der, så hæld lidt fløde i, hvis du har noget – har du ikke, så går det nok alligevel.
Man kan også legere den med en æggeblomme.

Hak lidt friske grønsager og smid i suppen, så den får lidt bid. Giv den lidt varme, men suppen må ikke koge mere nu efter fløde eller æg er kommet i.

Hæld suppen op i en dyb tallerken og pynt med en lille kugle af ricotta, friskreven citronskal og bacon.

Maskinparken udbygges

Ny, flot, robust og ældgammel - alt i én!

Agria2014-03-02 17.08.12 Ny, flot, robust og ældgammel – alt i én!

Et plus ved at bo på landet er et forhøjet behov for maskineri. Og ikke bare hvilket som helst maskineri. Det giver mening at vælge lidt ældre, men robuste maskiner lavet af det pureste jern. Jern der er så tykt, at det kan dækkes af et solidt lag rust uden at mørnes. Maskiner med motorer, der består af måske fem bevægelige dele, er også et plus, for det gør chancen for, at vi selv kan lære at fikse den, lidt større.

Nyeste indkøb på gården blev hjemført i går: en flaskegrøn fræser af mærket Agria!

Det grønne monstrum skal hjælpe os med at gøre køkkenhavn parat til sæsonen, selvom vi er kommet alt for sent i gang. Håbet er, at vi kan fræse og derefter kultivere godt halvdelen af den 900 kvm store græsplæne, som skal blive til køkkenhave – så kan vi måske nå, at få afgrøder i år. Vi burde have været i gang i efteråret og vendt græsset ned under mulden, så det kunne omdannes til næring i tide til, ja, nu. Det er ikke sket, så vi går efter nødløsningen, som lyder på fræsning og gødning med økologisk gødning.

Udover udfordringen med klargøring af jorden, så er jeg også i gang med at forsøge at planlægge, hvad vi vil så. Jeg går hardcore efter at lægge mig mellem ønskedrøm og opnåelig realitet: Det kan godt være at artiskokker og havtorn ikke bliver i år, men så vil jeg i det mindste i gang med at forkultivere asparges. Alt det kommer i et andet indlæg (nok uden mine omfattende excel-ark og oversigtstegninger, for dem er jeg faktisk bange for at vise andre end mig selv. Liiiige lidt planlægningsbesættelse, der).

Maskinpark indeholder nu:

VW Passat årgang 2002

Husquarna Rider 13, havetraktor

Agria 2600Z, fræser

Boss flismaskine

Brændekløver

Ting jeg har lært

Det er fire måneder siden vi flyttede på landet og det er tid til at gøre status. Jeg har gået på universitetet og der lærte jeg meget, men jeg tror aldrig, jeg før har lært så meget, som jeg har lært på de fire forgangne måneder. I hvert fald ikke af ting, som er så umiddelbart brugbare. Her følger et udpluk af indholdet på en meget stejl læringskurve.

Jeg har lært…

…at bo og være glad i bygge- og flytterod

…at fylde vand på og regulere trykket på vores oliefyr

…at lange, varme bade er overvurderet (*suk* det er jo løgn. Lange, varme bade er livseliksir, men også forbudt)

…at tø et frossent radiatorrør op med min føntørrer

…at man altid er bagud med køkkenhaven og at ting generelt tager længere tid, end jeg tror

…at hunde godt kan lide kattemad (ikke så overraskende) og at katte godt kan lide hundemad (overraskende!)

…at lave den helt gode og energirigtige optænding i brændeovn

…at sætte køkken op

…at jeg virkeligt godt kan lide høns og hjemmelavede æg (og at jeg sætter stor pris på de hårdtarbejdende hønenumser)

…at de fleste mennesker vil hjælpe, hvis man spørger

…at fylde olie på bilen og hvad LL 5 W40 rent faktisk betyder

…hvad kuldebro og dugpunkt er

…at lære en hund at komme, når jeg fløjter (for det meste)

…at sætte en muldvarpesaks (jeg har endnu ikke lært, at være ok med det morderiske biprodukt)

…at spartelmasse kan fjerne savsmuldstapet på under en time

…at når man har brugt bil og hundehvalp, så skal man ALTID have penge sat til side til uforudsete udgifter (tak til den grimme hund for at have kostet os 6000 kroner i dyrlægeregninger indtil videre)

…at der er få ting i verden, som kan fylde maven med glædelig uro, som en have, der er ved at springe ud

 

 

Hønsene har overtaget

Hønsene har overtaget. Omend ikke hele vores liv, så i hvert fald 50% af vores tankekapacitet. Jeg finder mig selv være bekymret for, om de nu trives godt nok, om de skulle have mindre mad (hvornår ved man, om en høne er for tyk?!) og om de sidder i træk. David har heldigvis gjort noget ved den sidste bekymring og nu er hønsenes hus blevet isoleret med vores gamle flyttekasser. At flyttekasserne kunne bruges til det, optager mig også lidt for meget, men det er så fedt. De har ligget i vejen i to måneder og nu har de fået et nyt liv, som ikke var genbrugspladsen. At jeg kan smide grøntsagsaffald ud til hønsene er også fedt. Og at de ting, hønsene ikke gide at have, kan komme i komposten, det er også helt vildt fedt. I det hele taget er jeg pænt oppe at køre over landsmandslivet i dag. Det må være solen.

Jeg ved stadig ikke, hvornår en høne er for tyk.

Image

Hønsenes fine hus!

Image

De ser nu ud til at have det meget godt, men ser den til venstre ikke lidt trind ud?

Høns!

Image

Men først æbler…

Ideen om at tage springet ud på landet begyndte med en forholdsvist beskeden drøm om at lave en suppe med høne fra egen hønsegård og grøntsager fra egen jord og det er stadig den drøm, vi jager.

Det kan ikke komme som en overraskelse, at vores penge lige i øjeblikket meget hurtigt finder veje at kanaliseres hen, men efter to måneder er vi ved at få et overblik over, hvordan vi realistisk kan prioritere de forskellige ønsker, der presser sig på. Mere håndgribeligt betyder det: hønseholdet må udsættes. Vi har ikke penge til at bygge et hønsehus lige nu.

Så det er ekstra positivt, at vi endelig åbnede den låste port til laden og fandt; et hønsehus! Vi er simpelthen indehavere af det fineste hønsehus med redekasser og siddepinde og en lille udgang til vores meget beskedne skov. Glæden over at have fundet hønsehus overskygger skammen over at have købt hus uden at have nærstuderet det. Sådan lige.

Vores opdagelse resulterede i en tur op på Hindsholm, halvøen nord for Kerteminde, som er kendt for sin smukke natur og avl af luksus-kødprodukter. Helt op til Louise og Benjamin, som jager drømmen om at kunne leve af deres gård uden at gå på kompromis med dyrevelfærd og kvalitet. Her skulle vi hente vores høns.

Louise og Benjamins historie er rigtigt spændende og ingen fortæller den bedre end Louise og Benjamin selv i deres lille køkken med skæve vinduer og fine dalmatiner, Ellie, der gerne vil trække tov og jage katte. Derfor vil jeg lade det være op til dig selv at besøge dem en dag. Vent til i sommer eller husk gummistøvlerne, for grisene har fået lov til at griserere den og hjælpe til med at gøre jorden klar til foråret. Grisen – Naturens fræser.

Vi havde et virkeligt dejligt møde med mennesker, der er glade for at dele ud af erfaringer og ideer og vi endte med at hjemføre intet mindre end syv høner og en hane i passaten, samt et kirsebærtræ, som nu er plantet i haven.

Image

I midten ses det prægtige væsen, Augustus

Jeg havde egentlig ikke de store forventninger til det der med at have høns, men der er noget, der har ændret sig. Hjemme i haven går der nu dyr, der hakker i jorden og møffer sig ned i grannålene og tager støvbad og graver efter frø og der er en hane, som kun galer til den tredje tone i sit hanegal. Det er intet mindre end magisk.

Og i aften fandt vi det første æg.

Besøg Louise og Benjamin på Hindsholm Gårdbutik og Delikatesse eller find dem på Facebook

Vi har taget springet

Et helt nyt liv begynder. Vi har rykket os fra det trygge liv i København ud i en ny virkelighed på landet. To novicer og en helt ny labrador i farmerland.

Lige pludselig har vi taget ansvar for 3 hektar jord. Det er ca. 30.000 kvm eller sagt på anden vis: 600 gange mere plads end vi nogensinde før har haft ansvaret for. Får jeg koldsved ved tanken? Ja, helt bestemt. Glæder jeg mig til udfordringerne? Overhovedet ikke. Men jeg glæder mig til vores egne gulerødder. At hente æg fra de høns, som vi selv har ansvaret for og måske endda på sigt at få kød fra vores egne kreaturer.

Vi starter her og nu. Velkommen til farmerlandblog.